← Alle cases

Kundeprojekt · Jonas Goldberg

Copenhagen Home Design

Jeg har redesignet webshoppen med brand og kvalitet i fokus – og udviklet variantvælger, upsell og en projektbygger, der samler kundens produktvalg rum for rum.

Min rolle i projektet
Shopify-redesign, produktoplevelse, SEO og projektbygger
Branche
Boligindretning & e-commerce
Kompetencer
Shopify · CRO · SEO

Opgaven

Webshoppen skulle afspejle Copenhagen Home Designs brand og produkternes kvalitet. Samtidig skulle det være lettere at vælge mellem produktvarianter og holde styr på greb til forskellige rum og projekter.

Løsningen

Jeg har redesignet hele webshoppen med fokus på brand, layout og kvalitet. Produktsiderne har fået en variantvælger og upsell, mens produktdata og SEO er optimeret. En favorit- og projektbygger gør det muligt at organisere produktvalg direkte i shoppen.

  • Komplet redesign af webshoppen
  • Brand og produktkvalitet fremhævet i design og layout
  • Upsell på produktsiderne
  • Variantvælger på produktsiden
  • SEO-optimering
  • Optimering af produktdata
  • Favorit- og projektbygger direkte i webshoppen

SEO og en bedre købsoplevelse

For Copenhagen Home Design har jeg arbejdet med at udvikle webshoppen og skabe større synlighed på relevante søgninger. Indsatsen omfatter søgeordsanalyse, opbygning af kategorier, metadata, linkbuilding og løbende tilpasning af indhold og funktioner.

Søgeordsanalysen har været med til at sætte retningen for kategorierne, så kunder, der eksempelvis søger efter messinggreb eller indendørs dørhåndtag, møder et relevant udvalg og information, der hjælper dem med at vælge.

Jeg har tilpasset sidetitler og beskrivelser, forbedret forbindelserne mellem guider og produkter og gjort vejledningen om blandt andet hulafstand mere konkret. Det hjælper kunden med at vurdere, hvilke greb der passer til eksisterende køkkenlåger.

Arbejdet med købsoplevelsen omfatter også en variantvælger på produktsiderne samt en favorit- og projektfunktion. Her kan kunderne gemme produkter og organisere deres valg rum for rum, så planlægningen af et større projekt kan samles direkte i webshoppen.

Udviklingen i trafik og konvertering

Fra 1. august til 31. oktober 2026 steg den estimerede månedlige organiske trafik fra 4.244 til 10.040 – en stigning på 136,6 %. I samme periode rykkede “messing greb” fra position 13 til 3, mens “dørhåndtag” gik fra position 11 til 4.

Webshoppens konverteringsrate er desuden steget fra 2 % til 3 %. Det svarer til en forbedring på ét procentpoint eller 50 % relativt.

Udviklingen viser både større organisk synlighed og en højere andel besøg, der bliver til køb. Effekten af de enkelte ændringer kan ikke isoleres, men arbejdet forbinder SEO, produktinformation og funktionalitet omkring kundens vej fra søgning til køb.

Copenhagen Home Design: Estimeret månedlig organisk trafik steg fra 4.244 den 1. august til 10.040 den 31. oktober 2026, en stigning på 136,6 %. Webshoppens konverteringsrate steg desuden fra 2 % til 3 %, svarende til ét procentpoint og 50 % relativ forbedring.
Besøg hjemmesiden ↗

En lignende opgave?

Fortæl mig om din virksomhed, din nuværende løsning og det, du gerne vil forbedre. Så kan vi afklare, hvilke dele af opgaven der kræver design, udvikling eller optimering, og aftale et konkret omfang.

Udvalgt samarbejde

Jeg har bl.a. arbejdet for: